Skolevejledning
   
 

Uddannelsesbog
Fra folkeskolens 6. klasse indføres at alle elever skal arbejde med en uddannelsesbog, og alle elever vil gennem dette arbejde komme til samtale med skolevejlederen.

- Hvad?
6. – 7. klasse:
Hvem er jeg ? Hvad kan jeg ? Hvad vil jeg blive bedre til ? Hvad vælger jeg i forbindelse med evt. efterskole, ungdomsskole, valgfag, tysk ?
8. – 10. klasse:
Fortsættelse fra 7. klasse samt ønsker om uddannelse.

- Hvorfor?
Samtalerne er en del af den vejledning, der skal hjælpe hver enkelt elev til at få et solidt og bredt grundlag for at træffe beslutning om valg af den rigtige ungdomsuddannelse.
Samtalerne fører måske til, at den enkelte elev får lyst til at undersøge en skole, et job eller en uddannelse.
Det vil fremgå af uddannelses bogen, hvilke aktiviteter eleven vil deltage i for at undersøge muligheder : Skolebesøg, praktik og brobygning m.m.

Uddannelsesplan
Mod slutningen af skoleopholdet efter 9. eller 10. klasse (senest 1. marts ) udfylder hver elev en uddannelsesplan sammen med skolevejlederen. Planen sendes videre til det valgte uddannelsessted. Planen udfyldes på baggrund af arbejdet med uddannelses bogen.

Det fremgår af planen, hvad eleven vil vælge efter skoleopholdet, og hvilke aktiviteter eleven har deltaget i for at undersøge muligheder (praktik, virksomhedsbesøg, brobygning m.m.)

Skolens egnethedserklæring til gymnasiale uddannelser afskaffes den 1. Januar 2001 og erstattes af uddannelses bog/-plan. Af planen vil det fremgå om skolen skønner, at eleven kan gennemføre en gymnasial uddannelse.

Praksis på Handbjerghus
Vejledningssamtalerne foregår i skoletiden.
Før samtalen gennemarbejder eleven sin uddannelses bog med støtte fra klasselæreren. Eleven får uddannelsesbogen med hjem til gennemsyn og forældreunderskrift. Skolen beholder en kopi.
Skolevejlederen samarbejder med klasselæreren, som forestår kontakten til forældrene.